Mennesker med handicap skal mødes med tillid og respekt

Jeg kender handicapområdet indefra…….

Min hustru blev født blind og jeg har derfor på nært hold oplevet, hvordan et liv med handicap kræver både styrke, tålmodighed og et samfund, der vil én det godt.

For når støtten fungerer, og hjælpen kommer i tide, kan mennesker med handicap leve rige, aktive og meningsfulde liv – som alle andre. Men når systemet bliver for tungt, og ventetiden for lang, tager det modet og kræfterne fra mange.

Vi skal gøre det lettere – ikke sværere – at få den hjælp, der skal til for at leve et selvstændigt liv.

Kommunen skal møde borgerne med tillid, nærvær og respekt. Og vi skal se støtte som en investering i liv og fællesskab, ikke som en udgift.

I dag er under halvdelen af de synshandicappede i job, og alt for få får mulighed for at tage en uddannelse. Samtidig står tusindvis af mennesker med handicap klar til at bidrage – hvis bare de får chancen.

Der ligger et stort potentiale i at åbne dørene – både menneskeligt og samfundsmæssigt.

For det er sådan, vi bygger et samfund, hvor alle kan være en del af fællesskabet.


Forrige
Forrige

Menneskesynet er afgørende….

Næste
Næste

Frederiksbergs sjæl……