A portrait of an older man with gray hair, glasses, wearing a dark green sweater over a white collared shirt with small blue dots, against a plain white background.

Kandidat til Kommunalvalget på Frederiksberg

Per Toni Hansen

Far - morfar/farfar - enkemand - lærer og skoleleder i 35 år - frivillig - domsmand

Erfaren, lyttende og klar til at tage ansvar.

Jeg er vokset op med stærke værdier: Alle har krav på et ordentligt og anstændigt liv. Det er vigtigt at tænke på andre end sig selv.

Jeg var sammen med min kone i 47 år. I de sidste 6 år af hendes liv kæmpede hun mod kræft. Opture - nedture - håb om at blive rask…….Hendes mod og værdighed - og den kærlighed vi delte, har i den grad været med til at forme mit menneskesyn. Jeg ved som pårørende, hvad det vil sige at stå i en vanskelig og håbløs situation og finde løsninger, selv om det er svært.

Jeg elsker at være sammen med mine børnebørn. Masser af herlige stunder. Det er deres fremtid, det handler om - og derfor tænker jeg i generationer: Vi skal give en bedre verden videre - tage ansvaret for klimaet og den grønne omstilling - skabe mere bynatur og biodiversitet - bedre forhold for cyklister og fodgængere samt flere bæredygtige boliger til vores unge.

Mit arbejde som frivillig i den sociale “Café Paraplyen” og som besøgs-motionsven igennem ÆldreSagen betyder meget for mit arbejde for at skabe værdige forhold for vores seniorer/ældre og i særlig grad styrket min kamp mod ensomhed.

Jeg elsker at være i Parken sammen med flere fra min familie for at følge F.C. København - favoritholdet siden 1992.