Mærkesager
Frederiksberg – den grønne og levende by
Frederiksberg er en dejlig by. Men vi kan gøre den endnu bedre – grønnere, tryggere og mere fuld af liv.
Frederiksberg skal være byen, hvor klima, fællesskab og livsglæde går hånd i hånd. En by, hvor mennesker mødes, hvor børn leger trygt, og hvor musikken og kulturen kan flytte ud under åben himmel.
Biler fylder meget på Frederiksberg. Vi har masser af asfalt, støj og parkeringspladser – og pladsen er taget fra mennesker, natur og fællesskab. Forestil dig en by med færre biler og mere liv.
Når vi giver mere plads til mennesker, åbner vi for alt det, der gør en by levende:
Flere grønne områder, hvor børn kan lege frit, og voksne kan slappe af.
Små oaser, hvor man kan mødes til en kop kaffe eller en picnic.
Pladser med liv og kultur – musik i det fri, gadeteater og markeder.
Rum til leg og bevægelse, sport og fællesskab – lige midt i byen.
I Radikale Venstre vil vi:
Skabe flere cykelstier og trygge gågader, så både børn og voksne kan bevæge sig frit gennem byen.
Etablere flere parker, byhaver og legepladser, hvor naturen er tæt på.
Styrke den kollektive trafik og delebiler.
Plante mange flere træer og lade det grønne fylde mere end asfalten.