Når kærlighed bliver en ensom kamp

At være pårørende er kærlighed i sin mest krævende form – men også en opgave, der slider på både krop og sjæl.

Da sygdommen ramte

Da min hustru fik kræft, ændrede alt sig på et øjeblik. Ordene fra lægen satte tiden i stå. Fra den dag levede mine børn og jeg mellem håb og frygt, behandlinger og ventetider.

Jeg var pårørende, men også ægtefælle, far og menneske.

Vi levede i en konstant alarmtilstand. Der var ingen pause, ingen weekend, hvor bekymringen holdt fri. Og der var ingen, der samlede trådene for os. Ingen, der tog os i hånden og sagde:

"Vi ved, I har brug for støtte. Vi skal nok hjælpe jer."

Da min hustru døde, faldt vores verden sammen, og vi stod alene med sorgen.

En opgave, der slider

At være pårørende er kærlighed i sin mest krævende form – men også en opgave, der tærer fysisk, psykisk og menneskeligt.

Derfor skylder vi som samfund de pårørende bedre støtte.

En samlet strategi for Frederiksberg

På Frederiksberg findes tilbud til pårørende – på Sundhedscentret og hos frivillige aktører – men de er ikke tilstrækkelige.

Vi skal gå fra spredte tilbud til en samlet, forpligtende strategi, hvor kommunen tager ansvar for at skabe overblik, koordinering og reel støtte til pårørende – uanset hvilken sygdom man står midt i.

Strategien bør indeholde:

• Ét fysisk og digitalt sted at henvende sig

• Én fast kontaktperson i hele sygdomsforløbet

• Adgang til psykologhjælp til pårørende

* Fleksibel aflastning